- boligerne frigives løbende i flere etaper
Boligerne opføres som dobbelthuse - både et-plans rækkehuse og rækkehuse i to plan. Med gennemtænkte planløsninger er der taget hensyn til den moderne families behov for bevægelsesfrihed og indretningsmuligheder, der harmonerer med ønsket om plads og praktik. Ejendommene fremstår som en homogen og arkitektonisk veldisponeret bygningsmasse, hvor der er både god afstand til naboejendommene og frirum i fællesarealerne.
Med sin placering i den vestlige del af Klarup, blot 4,5 km fra Aalborg, omfavner Klarup Søpark både det nære landsbyliv, friheden med naturen som nabo men også den korte afstand til storbyens puls. Her er blot 900m til dagligvareindkøb, 1,2 km til Klarup Skole, 4,5 km til Aalborg Øst og 9 km til Aalborg Centrum. Med områdets busforbindelser og gåafstand til hverdagens fornødenheder i landsbyen, er Klarup et af Nordjyllands måske mest attraktive satellitbyer. Her går hverdagen op i en højere enhed.
Med stisystemer og gåafstand til rekreative områder, søanlæggene og åbne marker, får du naturen som nærmeste nabo. Som et samlingspunkt for de mange rekreative initiativer i Klarup Søpark, opføres et fælleshus og fælles urte- og køkkenhave for alle områdets beboere. Både fælleshus og urtehaver varetages af udlejer.
Indvendigt er der prioriteret kvalitetsmaterialer på tværs af beboelsesrum, køkken og badeværelse (inkl. vaskesøjle). Med løsninger fra JKE Design i køkkenet og Simens i hårde hvidevarer samt vedligeholdelsesfrie gulvløsninger, sikres både kvalitet og holdbarhed.
Boligerne er indrettet med pæn flisegang og mindre terrasser foran hoveddøren. I forlængelse af boligernes køkken/alrum har man udgang til endnu en terrasse omkranset af nyetableret hæk og/eller træhegn. Alle boligerne har et tilhørende privat skur på grunden og 2-plans boligerne har tilmed privat carport med plads til to biler. Derudover er der fælles parkeringsområder på vejene, herunder el-ladestandere som betjenes via app.
Området byder på flere grønne udendørsarealer og fællesområder, herunder legeplads og et fælleshus, som forventes opført i 2024. Fælleshuset vil byde på køkken og tilhørende fællesrum, stor terrasse og gæsteværelser til overnattende gæster. Derudover etableres et værksted, der er tiltænkt som stedet hvor praktiske gøremål, lapning af cyklen og lignende kan udføres.
Ejendommene er certificeret med DGNB Guld, som er industristandarden inden for dansk byggeri. En DGNB-certificering bygger på en helhedsorienteret tilgang til bæredygtighed, herunder miljørigtige og genanvendelige materialer i de forskellige byggerier. Udover opnåelse af certificering med DGNB Guld har ejendommene også opnået DGNB Hjerte certificering. Hjerte giver boligerne specifikke kvaliteter inden for de fem hovedkategorier: Luftkvalitet, Akustik, Visuel komfort, Termisk komfort og Arkitektonisk værdi, der visualiseres som de fem hjertekamre.
Ventilation er beregnet udfra boligens specifikke brug. Den daglige og normale indstilling kan overstyres ved øget personbelastning (party knap) Indblæsningsarmaturer er med lyddæmpning og ventilationsfiltre er af ekstra kvalitet.
Der er udført en akustisk analyse af boligen herunder efterklangstider og lydisolering. Lofter er med ekstra akustisk regulering og døre med er lydreduktion. Over døre er der isat overtryksventiler.
Der er i den arkitektoniske disponering taget højde for gode dagslys -og udsyns forhold.
Der er i projektet udført termiske simuleringer for opnåelse af et godt indeklima. Termoruder er udført med solfilm hvor dette er et behov.
De mange facetter af arkitektonisk værdi påvirker brugernes sundhed og velvære blandt andet gennem en helende arkitektur.
Der afholdes løbende åbent hus i møblerede prøveboliger.
Fremvisninger af specifikke boliger koordineres løbende.
Klik på ét af områderne og få vist boligvælger(e).
Nedenfor fremgår en samlet boligliste på alle ledige lejemål.